”Når et barn bliver født, bliver der også født to hold forældre…”

Sådan lyder den første sætning på bagsiden af en fin lille a-ha vækkende bog, der egentlig er skrevet til bedsteforældre (og deres børn).

Det er en sjov størrelse for mange – det med bedsteforældre, og jeg synes det er vigtigt at tage det op til eftertanke en gang imellem. Den føromtalte lille bog deler nemlig bedsteforældre op i fire kategorier:

  • De tilbagetrukne bedsteforældre, som igen deles op i to grupper: dem der endelig er blevet pensionerede og ser det som en mulighed for frihed, rejser og tid til at opfylde deres drømme. Og dem der stadig er på arbejdsmarkedet og som elsker deres job og har lange arbejdsdage.
  • De kollektivistiske bedsteforældre – dem der har mange venner, og er meget aktive, hvor børnebørnene er velkomne, men gerne for at deltage i bedsteforældrenes aktiviteter.
  • De servicerende bedsteforældre – dem der endnu ikke er færdige med at være forældre for deres egne børn
  • De skilte bedsteforældre (der skelnes mellem at være blevet skilt før eller efter børnebørnene blev født).

Hvilken type bedsteforældre er dine forældre?

Jeg har haft forskellige oplevelser med bedsteforældre, og hørt mange historier både fra forældre og bedsteforældre qua mit arbejde, og her er et par eksempler.

  • En af mine venner har haft sin svigermor boende i kælderen i et års tid.
    For mange kvinder lyder det som en drøm at kunne lukke sin svigermor ned i kælderen (det gælder selvfølgelig ikke mig, Svigermor). Men det var ikke en aflåst, mørk, fugtig kælder med et lille hul til madbakken. Det var kælderen i et stort lækkert hus, hvor Mormor boede, mens hun ledte efter et nyt lækkert hus til sig selv. Det var fantastisk. Hun fungerede nærmest som au pair, og alle parter var glade.
  • En mand (far til to) havde spurgt sin far: ”Hvad har betydning for dig i dit liv?” Svaret var kort og godt: ”drikke, kneppe og æde – i den rækkefølge!”
  • Vi grillede med en anden familie med to børn, hvis bedsteforældre var med. Nærmest lige da vi havde sat os til bords, ville den lille på to år hen og rutsje og spurgte sin mor, om hun ville med. Moren forklarede, at nu var de ved at spise, og hun ville gerne spise, mens maden var varm. Desuden syntes hun, at den lille skulle blive siddende og spise sin mad ligesom alle os andre. Så vendte den lille sig om og spurgte sin mormor, som rejste sig op, tog sin tallerken i hånden og sagde: ”ja selvfølgelig skat, kom!” og henvendt til sin datter:” Jeg vil jo ikke gøre hende ked af det.”

Jeg synes, det er værd at huske på, at der ER forskel på bedsteforældre. Vi har så høje forventninger, og mange kan stå uforstående overfor, hvordan en bedsteforælder ikke bare længes efter sit barnebarn hele tiden. Andre er ved at hive håret ud af hovedet i raseri over hvor meget bedsteforældrene forkæler deres børnebørn.

Dem, der har de største problemer med det, er hverken børnene eller bedsteforældrene selv. Det er os – forældrene.

Vi har meget høje forventninger til os selv og til vores børns omgivelser, så sagt direkte til bedsteforældrene:

”Bedsteforældre: I har ikke en jordisk chance. Når vi stiller så høje krav til os selv som forældre, hvordan tror I så, at kravene til jer ser ud? Uanset hvilken type bedsteforælder du er, så er du der for lidt, for meget, du er for dominerende, for ligeglad….”.

I bund og grund handler det om, at VI forældre indser, hvilke bedsteforældre vores forældre er, og respekterer og accepterer deres valg. Vi kan alligevel ikke ændre andres adfærd, så lad os i stedet bruge tiden på at finde den balance der skal til, for at børnene stadig kan få det kendskab til deres bedsteforældre, som der er lagt op til i jeres familie.

Bedsteforældre er jo nærmest rigtige mennesker. De er os om en generation!